De på Metodistkirkens Årskonference 2024 vedtagne vedtægter for:

Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen (MSA)

 


§ 1.

Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen (MSA) er en selvejende social institution under

Metodistkirkens Danske Årskonference. Institutionens hjemsted er Københavns Kommune.

MSA blev stiftet 23. september 1910 under navnet Centralmissionen.


§ 2.

MSA’s formål er at udøve velgørende, socialt samt missionerende arbejde og gennem sine aktiviteter

hjælpe samfundets udsatte befolkningsgrupper til en bedre tilværelse ud fra det kristne

kærlighedsbud.

MSA's hovedaktiviteter har fokus på at yde hjælp og støtte til hjemløse, socialt udsatte, ensomme,

eneforsørgere og andre, som befinder sig i en udsat livssituation. MSA udøver blandt andet

ejendomsdrift og indsamlingsvirksomhed med det formål at understøtte det sociale arbejde.

MSA kan udøve sin virksomhed gennem andre selvejende institutioner under Metodistkirkens Danske

Årskonference, ligesom MSA kan indgå økonomisk samarbejde om sociale projekter med andre

institutioner og arbejdsgrene under Metodistkirkens Danske Årskonference.


§ 3.

MSA ledes af en bestyrelse bestående af 5 - 7 medlemmer, der vælges af Metodistkirkens Danske

Årskonference for 3 år ad gangen. Desuden kan der vælges et bestyrelsesmedlem af hver af de

sjællandske metodistmenigheder. Menighedsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af

Metodistkirkens Danske Årskonference.

Blandt bestyrelsesmedlemmerne vælges på Metodistkirkens Danske Årskonference formanden for

MSA’s bestyrelse. MSA’s bestyrelse indstiller kandidater til formand over for Metodistkirkens

Årskonference forud for årskonferencen.

Formandsvalget er for 1 år.

Afgår formanden mellem to på hinanden følgende årskonferencer, vælger MSA’s bestyrelse en ny

formand blandt bestyrelsens medlemmer på førstkommende bestyrelsesmøde, indtil ny årskonference

har fundet sted.

Der ydes ikke bestyrelseshonorar eller anden godtgørelse for bestyrelsesmedlemmers arbejde.

På det første bestyrelsesmøde efter en årskonference konstituerer bestyrelsen sig med næstformand

og sekretær.

Bestyrelsen kan konstituere sig med et forretningsudvalg på op til 4 medlemmer.

Bestyrelsesformanden er selvskrevet formand for forretningsudvalget.

Såfremt bestyrelsen ansætter en daglig leder, jævnfør § 4, kan bestyrelsen undlade at vælge et

forretningsudvalg.


§ 4.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede. Beslutninger træffes

ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Beslutning om salg af ejendomme kan dog alene ske, såfremt mindst 3/4 af såvel de afgivne stemmersom
de stemmeberettigede har stemt herfor. Såfremt 3/4 af bestyrelsesmedlemmerne ikke er til stede

på det bestyrelsesmøde, hvor forslaget om salg af ejendom blev forkastet, kan de fremmødte beslutte

at indkalde til et ekstraordinært bestyrelsesmøde.

Indkaldelsen, der skal indeholde forslaget og en skriftlig redegørelse herom, skal ske skriftligt og med

mindst 8 dages og højst 3 ugers varsel. På det ekstraordinære bestyrelsesmøde kan forslaget vedtages

med simpelt flertal, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.


§ 5.

Bestyrelsen kan ansætte en leder til at forestå institutionens daglige arbejde. Lederen udfører sit

arbejde i henhold til de retningslinjer, der gives af bestyrelsen. Lederen har det overordnede ansvar

over for bestyrelsen for hele institutionens drift og har dermed bemyndigelse til at lede og fordele

arbejdet, også for så vidt angår øvrige ansatte.

Lederen kan afskedige personale. Nyansættelser kan alene foretages efter vedtagelse på et

bestyrelsesmøde. Genbesættelse af stillinger kan foretages i henhold til aftale med forretningsudvalget

eller med bestyrelsesformanden, såfremt et forretningsudvalg ikke er valgt.


§ 6.

MSA tegnes af bestyrelsesformanden i forening med lederen, af to bestyrelsesmedlemmer i forening

med lederen eller af bestyrelsesformanden i forening med to bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsens tegningsberettigede kan meddele prokura.


§ 7.

MSA’s regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet skal revideres af en godkendt revisor, i henhold til de

regler, der gælder for selvejende institutioner.

Årsregnskabet underskrives af bestyrelsen og godkendes på Metodistkirkens Danske Årskonference.

 

§8.

Ændring af MSA’s vedtægter foretages efter indstilling fra 3/4 flertal af MSA’s bestyrelse til vedtagelse

på førstkommende møde i Metodistkirkens Danske Årskonference.

 

§ 9.

MSA’s opløsning kan kun ske, når beslutning herom er vedtaget på et bestyrelsesmøde med 3/4 af

såvel de afgivne stemmer som de stemmeberettigede, og såfremt beslutningen herefter godkendes på

førstkommende møde i Metodistkirkens Danske Årskonference.

I tilfælde af opløsning af virksomheden tager Metodistkirkens Danske Årskonference bestemmelse om

de tilstedeværende midlers anvendelse til formål, der opfylder MSA’s formålsparagraf. Midlerne kan

overføres til andre selvejende institutioner under Metodistkirkens Danske Årskonference, såfremt

disses formål helt eller delvis dækker MSA’s virksomhedsområder.