Landsdækkende socialt arbejde

 

 

MSA har sin oprindelse og sit hovedkontor i København men rækker i dag også ud i andre byer i Danmark. Vi arbejder løbende på at støtte og udvide lokale initiativer, så vores geografiske arbejdsområde når ud i alle dele af landet.

 

Det er oplagt for MSA at samarbejde med lokale netværk af frivillige i byer, hvor der i forvejen ligger Metodistkirker - såsom Strandby i Region Nordjylland, Aarhus i Region Midtjylland, Vejle og Odense i Region Syddanmark, Solrød og Rønne i Region Sjælland og fortsat i Hovedstaden.

 

MSA er på denne måde repræsenteret i alle regioner, og nogle steder i flere byer. Der gøres desuden tiltag, som samler borgere/deltagere på tværs af regionerne, og det er fortsat målet at styrke de lokale MSA-indsatser. 

 

Støtte til socialt arbejde

 

Metodistkirkens lokale menigheder kan søge MSA's støtte til lokale, regionale eller landsdækkende sociale aktiviteter via denne formular.

Vær opmærksom på, at når man modtager støtte fra MSA, er der pligt til at indsende en rapport efter afholdt arrangement. 

 

 

Eksempler på lokale MSA-indsatser

  • Julehjælp og vinterhjælp samt uddelinger til påske (søges via de lokale menigheder)
  • Lokale arrangementer i forbindelse med fastelavn og i ferier
  • Sociale fællesspisninger
  • Støtte til børn og unges deltagelse i lejr og weekender
  • Gratis rådgivningstjeneste i Aarhus, der er tilgængelig hele året

 

Børne- og betweenlejr

 

MSA samarbejder med Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund om en årlig børne- og betweenlejr på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro. Her samles ca. 100 deltagere fra hele landet hvert år i én uge i starten af skolernes sommerferie.

MSA støtter deltagelsen for børnefamilier og børn, som ellers ikke har råd til at holde sommerferie.

Metodistkirkens Sociale Arbejde tager på
Børne- og Betweenlejr i Holstebro

MSA hjælper børn og betweens i følge med voksen på Metodistkirkens børne- og betweenlejr i begyndelsen af skolernes sommerferie.

 

Du kan finde mere information og ansøge om en plads via www.metodistkirken.dk

 

Tilmeldingsfristen er i 2025 den 10. juni.