Mandag den 24. december 2012, fejres juleaften i Metodistkirkens Sociale Arbejde.
Juleaftenen starter traditionelt med julegudstjeneste i Jerusalemskirken - kl. 15.00. Her begynder juleaften med budskabet om Frelserens komme til jorden og vi synger de gode danske og udenlandske julesalmer. Efter gudstjenesten samles vi i krypten til lidt underholdning.
Kl. 18.00 serveres julemiddagen med flæskesteg og alt hvad der hører sig til: Mandelgave, kaffe og kage, hygge og godter. Vi danser om juletræet og der bliver uddelt gaver i løbet af aftenen. Også i 2012 bliver det en helt speciel gave, som man godt kan glæde sig til at få. Der er plads til 100 gæster.
Fredag d. 28. dec. afholdes jule- og nytårsfest kl. 17.30 med spisning og underholdning.
Billetter til juleaften d. 24. og julefesten d. 28. vil kunne afhentes på MSA-kontoret, Rigensgade 21A KLD., fra den 1. december 2012.
Vi behøver frivillige.
Ønsker man at være frivillig hjælper i køkkenet, til serveringen og til at hygge om vore gæster så ring allerede i begyndelsen af oktober 2012 til MSA-kontoret på tlf. 33 93 25 96 og hør nærmere.
juleuddeling 2012
I perioden 1. nov. til 30. nov. 2012 vil man kunne søge om hjælp til at holde
jul. Ansøgningsskema er nødvendigt og udfyldes på kontoret. Indgang til MSA's kontor sker via kældertrappen bagerst i gården.
I forbindelse med udfyldelse af ansøgningen bedes man medbringe:
- Slutopgørelse 2011
- seneste huslejekvittering
- oplysning om boligsikring
- dokumentation for seneste månedsindtægt.
Alle kan søge. Eneforsørgere og pensionister prioriteres.
Julehjælpen er fødevarer til julen, såsom flæskesteg, frugt, godter, nødder, pålæg og meget meget mere.
Alt i alt er der for mere end 500 kr i julepakken.
Juleuddelingen 2012 vil finde sted torsdag den 20.december, fra kl. 11- kl. 13.